torsdag den 17. juli 2008

Megafedt træf hos MIB'erne..






Der gik I virkelig glip af noget stort drenge og piger.. og det blir helt sikkert større med årene !


Der var som sædvanlig god mad (sådan er det jo, når det er Stiller der sørger for forplejningen) og til det her træf, havde han sørget godt for os alle med Italiensk helstegt pattegris (dem fik vi så flere af senere på natten) og alle mulige slags kartofler, salat osv. Vi skulle ikke selv ha' noget med, der var det hele. Der var nemlig osse morgenmad med friske rundstykker, Stiller-hamburgerrryg, -skinke, -pølse og hvad har vi: ost, syltetøj, fantastiske chokoladekager osv osv - helt vildt !! Personligt havde jeg ikke brug for noget mellem-måltid mellem morgenmad og aftensmad for jeg fik taget godt for mig af retterne både morgen og aften -og der var osse bare masser af det hele! Men Men - i tilfælde af, at der var nogen der havde brug for lidt extra, var der osse opstillet en pølsevogn, så man var helt sikker på ikke at være sulten, ligemeget vor meget man kunne spise.


Nu havde de jo på forhånd gjort meget ud af at love, at toiletforholdene skulle være bedre end til BugRun og der skulle jo så ikke så meget til, men det var helt suverænt med et par pæne skure med toiletter og bad - og enten varmt eller lunkent vand, det var sgu top fint & smukt arrangeret!! Selv toiletpapiret var den bedste slags man kunne købe for penge- og det var jeg jo personligt glad for, som der er nogen af jer der ved :)


Når så man tænker på bilerne, så mødte der vel omkring 140-150 stykker op til træffet - og der var stor variation på bilerne, skønt med både de helt blanke originale og så osse nogen af de rigtig fede slammede, nogen af de halvrustne (patina), de helt flotte busser og andre sjældenheder som en bredrøvet porsche 356 :) Alt i alt en superskøn blanding fede biler og hele tiden godt humør og afslappet god atmosfære.

Det varede jo lige 3 dage i træk det her træf, så vi fik ikke lige det hele med, men næsten og vi havde så valgt at komme lidt senere og så ikke spise sammen med de andre om fredagen, så humøret var højt allerede da vi ankom. Så efter vi fik parkeret vores split og smidt vores lille telt op, fik vi så spist vores medbragte pølser på de stadig glødende kul på den store fællesgrill og så kom folk hen for at hilse og snakke og sådan en imødenkommenhed og god stemning var det, der virkelig prægede det her træf. På vejen derop mødte vi så en anden vw (mærkeligt) og fandt så hurtigt ud af, at det var Thomas som både er med i Esbjerg og så osse her i vores halvstore og stabile Herning Bugs :) Vi slog så Camp op sammen alle? os der var mødt op fra klubben: Thomas, Peder og så os to fra Tanderupkær.


Fredag var der live-musik og noget der lignede fællessang, for det lille tomandsband fik os helt op under loftet og ALLE sang med- selv mig og andre "badeværelses-sangere". Hvor ved jeg så det fra ?? - det kunne man simpelthen høre: der var nogle der absolut ikke skulle ha' sunget med, de skulle ha' ventet med at synge til de kom hjem igen, men det var kanon-hyggeligt, måske netop af den grund. Faktisk så vil jeg sige at festen om fredagen var den bedste, stemningen var mere "intim", jaja nu skal I så ikke misforstå det :), men der var lidt mere hyggefest over det end om lørdagen hvor det var en DJ som havde en ambition om at holde et Brag af et "raveparty" der kunne høres helt i københavn - og Sverige med osse for den sags skyld. Det var totalt for højt musik han spillede og så var det fuldstændig DUNKE, DUNKE DUF-DUF. Jeg kan faktisk ret godt li den slags tecno-dance musik, men det var bare for højt og for ensformigt til at det egntlig passede lige det sted, lidt malplaceret kan man måske sige, selvom vi selvfølgelig var mange der var oppe og danse, så var der mange der var enige om, at fredagens lille tomandsband klarede det bedre!!

Til gengæld var der så arrangeret en lille overraskelse :) :) til om lørdagen :) :) - og den overraskelse var helt i tråd med hvad jeg kalder god uderholdning. Jeg havde så lige glemt mit kamera nede i teltet på det tidspunkt, så jeg måtte alliere mig med en meget smuk ung pige Jane, for at få fremskaffet nogen billeder af den lille overraskelse. HMM det er så ikke nogen total overraskelse mere, men mit motto er af gode grunde "bedre sent end aldrig", så I får lige et par billeder af både biler og den nu lidt mere velkendte lille overraskelse.


Hvis jeg skulle gi lidt konstruktiv kritik ville det være, FYR den DJ og smid 3 strippere på om lørdagen istedet :)


Det gjorde de sgu godt de drengerøve fra Aalborg og både mig og Sonja er med på pletten næste år, for det her træf skal man bare ikke gå glip af.


Bjarne




Ingen kommentarer: